Madpyramiden blev i Danmark introduceret af FDB i 1976, men inspirationen havde man hentet hos de nordiske naboer. I 1974 kradsede krisen i Sverige, og prøvekøkkenchefen i KF, de svenske brugsforeninger, Anna-Britt Agnsäter blev af den svenske regering bedt om at udarbejde en enkel og billig kostplan – som svar opfandt hun madpyramiden, hun havde arbejdet på konceptet i mange år, og havde allerede tilbage i 1960 vist en kostpyramide med basismad, men den endelige "matpyramid" lå først klar i 1974. Hos KF's danske pendant, FDB, syntes man om idéen, og udskiftede det svenske knækbrød, og eksotiske fremmede fødeemner som spaghetti, med danske alternativer, og den plakat der skulle pryde væggene hos læger, sundhedsplejersker, skolekøkkener og tandlæger i mange år fremefter, var undfanget.
Opbygning
Madpyramiden er inddelt i tre etager, nederste etager indeholder den største mængde fødevarer og af disse skal man spise mest, det er kartofler og grøntsager, mellemetagen indeholder ris, pasta og frugt af hvilke man skal spise mindre, og øverst det man skal spise mindst af såsom ost, kød og olie. Alle fødevarerne i madpyramiden er sunde, og det er væsentligt at man spiser varer fra alle grupperne, madpyramiden viser blot hvordan en gennemsnitlig fordeling helst skal se ud over tid.
Inddelingen er, ud over de tre etager også lokalt på de enkelte etager – fjerkræ og fisk ligger længere nede på øverste etage end rødt kød, hvilket betyder at man fra denne gruppe helst skal spise mere fjerkræ og fisk end rødt kød. Endelig er madpyramiden inddelt horisontalt over de to nederste etager, i grupperne frugt og grønt, hvor grøntsager, og i særdeleshed grove grøntsager helst skal fylde mest. Til den modstående sides stivelsesholdige fødevarer som kartofler, brød, ris, gryn, hvor der skal spises flest kartofler, rugbrød og havregryn og mindre mysli og ris f.eks.